Kekai produkter

Kedler med fast brændsel adskiller sig fra de andre, fordi deres forbrænding er kontinuerlig, dvs. når de er tændt, slukker de kun, når brændstoffet løber tør, eller luftindtaget er helt afskåret. Effektregulering sker ved at variere luftindtaget. I øjeblikket er der en tendens til at forbyde brugen af ​​kul, da det er det brændstof, der producerer mest mængde CO2 pr. Varmeenhed 9, men der anvendes kedler med træpiller, som også er et fast brændsel.

Som flydende brændstof er den eneste i normal brug diesel. Gasformige gasser er af to hovedtyper: naturgas og flydende petroleumsgasser (butan og propan). Kedlerne arbejder med en koblet brænder, der ved hjælp af en blæser fremstiller den rette blanding af luft og brændstof og brænder i ilden. Både med væsker og gasser er kedlernes drift intermitterende, det vil sige, at effektreguleringen udføres ved at starte og stoppe brænderen. Der er brændere kaldet modulerende, der varierer flammens effekt afhængigt af behovet og regulerer brændstofstrømmen.

Serie af stearinlys af en kedel med atmosfærisk gasbrænder

Der er også gaskedler med atmosfæriske brændere, som ikke kræver en blæser; Gassen flyder under sit eget tryk, kommer ud under tryk gennem fine injektorer og blandes med luften ved hjælp af venturi-effekt, inden den når selve brænderen. I disse kedler består brænderen af ​​et bestemt antal stearinlys arrangeret i rækker på et plan.

Der er apparater til forbrænding af enheder, såsom butangasovne, kaldet katalytiske ovne. De har en acceptabel ydeevne, men de kræver luft udefra til forbrænding, og de producerer en stor mængde vanddamp som et resultat (ca. 1,6 liter vand for hvert kilo brændstof10), så de er ikke særlig tilrådelige, da de tilføjer store mængde fugt til den omgivende luft. Der anvendes også komfineovne med de samme ulemper, omend med lidt mindre dampproduktion.